Generalforsamling

Det er desværre ikke muligt at få afholdt generalforsamling inden sommerferien,  da vi ikke kunne få bekræftet lokalet, hvor det skulle være afholdt.

Vi håber at kunne melde en dato ud inden sommerferien.

Vaskerier

Vi ved der er udfordringer med vores Vaskerier pt.

Der er dags dato bestilt 2 nye vaskemaskiner til vaskeriet i nr 18.

Samt alle andre maskiner tjekkes, både tørretumblere og maskemaskiner.

Der bliver hængt en seddel op når vi kender installations dato i nr 18.

Ny varmemester

Da Jimmi valgte at stoppe sidste år efter 16 år som varmemester i Foreningen, havde vi en periode med afløser for at se om dette var en løsning. Det viste sig dog hurtigt at dette ikke var en holdbar løsning.

Vi startede en ansøgnings proces og fandt en kompetent afløser som kommer fra en lignende stilling.

Så hils på Jens når i møder ham.

Telefon og mail er stadig den samme, så tag gerne fat i ham, hvis i ser noget der ikke virker, er i stykker eller skal kigges på

Tændt for varmen

Der er nu blevet tændt for varmen. Hvis dit varmeapparat ikke virker når du tænder for det, så er det højst sandsynligt fordi der er luft i radiatoren.

Hele varmesystemet har været tømt for vand ifb. med altanprojektet, så der kan godt ligge nogle luftlommer rundt omkring i systemet.

Hvis din radiator ikke virker, så ring til Mulbjerg ejendomsservice på tlf: 60670698

Opdatering af husorden

Bestyrelsen har efter gentagne episoder, set sig nødsaget til at opdatere husordenen. Specifikt vedr. punktet Støj og Larm i ejendommen

Nedenstående gælder således fra 16/06 2023

Begrænsninger i tidsrum for Larm og støjende renovering er til for, at vi alle kan trives. Derfor må dette kun forekomme i følgende tidsrum:

Mandag – fredag ml kl.7-18 

Lørdage mellem 10-16 

Søndage ml. 10-16 er det ikke tilladt at lave støjende arbejde, dog er det tilladt, at male og lign arbejde, samt at sætte et enkelt billede op eller lign.

På helligdage er det ikke tilladt at lave støjende arbejde.

Der opfordres til at man oplyser sine naboer inden man går i gang med renovering og man samtidig tager kontakt til naboen, hvis de ikke overholder reglerne.

Så kan der grilles

Weber Kulgrill

Der er blevet sat en Weber kulgrill op, ovre på pladsen ved nr 7-13.

Den er til fri afbenyttelse til alle beboere. Pas nu på den, så vi kan have glæde af den i mange år fremover.

Der står en grill-starter og der ligger en stålbørste ved siden af grillen.
Det eneste du selv skal sørge for er kul/briketter, og din egen grilltang
Hvis du har kul i overskud kan det sættes i skuret, så andre evt. kan bruge det. Så samler vi kul/briketter sammen til deling :-).