Maling af opgange

Jeg ved der er mange af jer der har ventet på denne her. Men nu er tiden endelig kommet til de sidste 3 opgange, der mangler at blive malet.

Torsdag d. 8/12 begyndte maleren på de indledende øvelser med, at gøre trappen i nr. 16, klar til maling.
Forventningen er, at trappen er nymalet og færdig, i løbet af en uges tid, hvis alt går efter planen.

På tirsdag d. 13/12 begynder maleren så på de indledende øvelser med, at gøre trappen i nr. 7 klar til maling.
Også her er forventningen, at trappen er nymalet og færdig, i løbet af en uges tid, hvis alt går efter planen.

Mandag d. 19/12 begynder maleren så på de indledende øvelser med, at gøre trappen i nr. 13 klar til maling.
Også her er forventningen, at trappen er nymalet og færdig, i løbet af en uges tid, hvis alt går efter planen.

Der er nu blevet tændt for varmen

Hvorfor er min radiator så ikke varm ?
Dette spørgsmål bliver tit stillet til varmemesteren, så her kommer forklaringen.

I “gamle dage”, tændte man for varmen i vores varmecentral ved at indstille fremløbstemperaturen på 60 grader. Det vil sige at man har 60 grader varmt vand rundt i systemet hele tiden. Radiatorerne var meget varme hele døgnet rundt, uden hensyntagen til, om nogen havde tændt for varmen eller ej.
Det vil med andre ord sige, at man har spildt en masse energi, på noget som slet ikke er nødvendigt. Når det er 10 til 15 grader udenfor, er der slet ikke brug for så høje temperaturer på vandet.
Når det så blev rigtig koldt (-5 grader), blev temperaturen hævet til omkring 80 grader, hvilket også er alt for højt og spild af energi.

Den måde man kører det på nu er følgene:
Temperaturen på vandet i varme systemet, bliver fortrinsvis styret af udetemperaturen. Det betyder, at hvis vi har temperaturer på 13-14-15 grader udenfor, så kan man ikke rigtig mærke varmen på radiatoren, da temperaturen i systemet, vil være et sted mellem 38-42 grader. Hvis man mærker på det lodrette rør der fører ned til radiatoren, vil man godt kunne være i tvivl om, om der er tændt.
Det er tændt, men man vil først rigtig kunne mærke varmen, når vi når ned omkring 10 grader. Under 10 grader vil vandet gradvist blive varmere og varmere.
For at sætte lidt perspektiv på denne manøvre….
Vi er gået fra en samlet udgift til fjernvarme på, ca. 1.100.000 kr. til ca. 950.000 kr. om året, samtidig er der sparet ca. 150 MWh til opvarmning af fjernvarmevand.

Hvis der slet ikke kommer varme i din radiator når du tænder den, hvis det lodrette varmerør er varmt og din radiator er kold, så ring til varmemesteren.

Nye opgangsdøre/dørtelefoner

Vi er nu kommet så langt i processen med udskiftning af opgangsdørene, at det er tid til lidt info.

De nye døre er bestilt, og skulle komme indenfor 8-10 uger. Det vil blive pulverlakerede sorte trædøre, med nogenlunde samme stil som nu, med glas i top og bund.

Der vil i forbindelse med de nye døre, blive sat et nyt låsesystem på, som er et briksystem. Mere om dette, vil blive omdelt på et senere tidspunkt.

Der vil i forbindelse med det nye briksystem, blive skiftet dørtelefoner i opgangene: Præstekærvej 11 og 13 samt Frederikssundsvej 188 og 192, da de opgange stadig har det gamle analog system, og de skal skiftes til nye digitale telefoner, som resten af opgangene har.

Der vil blive omdelt mere info og låsebrikker, når vi får dem fra Widex, og der bliver sat info op i opgangene, når vi får datoer på begyndelse af udskiftning af opgangsdørene

Online bestilling af vasketid

Opdatering 17/6

Antennen er nu sat op, og online bestilling af vasketider virker igen.


Opdatering 15/6

De har nu fundet fejlen, og det vil blive udbedret fredag d. 17/6 Der skal sættes en ekstern antenne op udenfor vinduet, da 4g signalet ikke er kraftigt nok i kælderen.


Opdatering 10/6

Vi har nu fået internet tilbage i vaskeriet i nr. 9. De kæmper stadig med forbindelsen i vaskeriet i nr. 18


Vasketid.dk virker desværre ikke i øjeblikket, vores vaskerier har mistet forbindelsen til internettet.

Forbindelserne til begge vaskerier er blevet fejlmeldt hos TDC, og vi forventer, at der kommer en løsning på problemet, i løbet af næste uge

Indkaldelse til generalforsamling

Tirsdag den 19. april 2022 kl. 19:00 holder vi
generalforsamling.

Generalforsamlingen afholdes i Kulturhuset Pilegården, Brønshøjvej 17, 1. sal (lokale Salen).

Der vil blive omdelt en officiel indkaldelse senest 8
dage før.

Oprydning i gamle cykler

Så er det blevet tid til den årlige oprydning i de gamle cykler/barnevogne der står i alle cykelkældrene.

Det kommer til at foregå på følgende måde:

Der bliver sat en rød/hvid strimmel på alle de cykler/barnevogne/løbehjul/rulleskøjter og andre ting med hjul på, som vi kan finde, og så er det op til ejerne at fjerne strimlen inden onsdag  d. 30. april.

Alle cykler/barnevogne og div. med strimmel på efter d. 30/4, vil blive fjernet og opbevaret i 14 dage, herefter vil de overgå til politiet eller genbrugspladsen, alt efter hvilken stand de er i.

Hvis din cykel/barnevogn er blevet fjernet ved en fejl, kan du henvende dig til varmemesteren på tlf. 60 67 06 98, inden d. 13/5.

Afstemningsresultat af ekstraordinær generalforsamling

På ejendommens ekstraordinære generalforsamling i går, blev der stemt om frasalg af tagarealet til indretning af tagboliger i samarbejde med skou-gruppen.

Der var 34 fremmødte/fuldmagter

Resultatet blev:

28 stemte for

5 stemte imod

1 blank

Projektet er hermed godkendt, og der arbejdes videre med Skou-gruppen. Skou-gruppen går nu videre med byggeansøgning til Københavns kommune, og så snart vi ved mere, vil informationen blive lagt på hjemmesiden under sit eget punkt, der kommer til at hedde tagprojekt.

Planen er, at alt hvad der kommer til at omhandle dette projekt, bliver lagt på hjemmesiden.